Spændende og alsidigt it-konsulentjob
 

 

 

Er du en dygtig it-supporter og kunne du tænke dig at blive en del af teamet bag Danmarks førende leverandør af branchespecifikke it-løsninger til de mest ambitiøse turistvirksomheder i Danmark, Skandinavien og Nordeuropa, så mangler vi dig i vores supportteam.

Du kommer til at arbejde med support og rådgivning indenfor vores egenudviklede booking- og forretningsløsninger, selvbetjeningsløsninger, webløsninger, betalingsløsninger med integreret POS og adgangskontrol, og du vil få tæt samarbejde med og stor indflydelse på vores mange brugere.

Vores løsninger anvendes af succesrige feriecentre og campingpladser i primært Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Du vil få et tæt samarbejde med vores kompetente og engagerede kollegaer fordelt på design, udvikling og salg og support.

Dine primære opgaver:

  • Konsulentopgaver, support og pleje af vores software-installationer.

  • Rådgivning indenfor it-infrastruktur.

  • Koordinering, assistance, gennemførelse og dokumentation af softwareændringer og -test.

  • Uddannelse af kunder primært via remote og inhouse. Kan også være onsite.

  • Du indgår i en vagtturnus.


Vi lægger vægt på følgende:

  • Du har en relevant uddannelse, og det er et plus, hvis du i tillæg har haft relevant erhvervserfaring.

  • Du har kompetencer og lyst til at hjælpe andre med it-rådgivning.

  • Du har solid it-allround erfaring (client/server, Office, printer, netværk, databaser).

  • Du har solid erfaring indenfor it-infrastruktur (driftsoptimering, cloud-løsninger, sikkerhed, storage, overvågning, MS Exchange, Hyper V).

  • Du holder dig opdateret indenfor it-verdenen.

  • Du har erfaring med eliminering og dokumentation af fejl.

  • Du har grundig kendskab til it-standardapplikationer (MS-Office produkter).

  • Du er serviceminded og besidder gode kommunikationsevner.

  • Du taler flydende dansk og engelsk og har måske også kendskab til svensk og tysk.



 

 
 


CompuSoft som arbejdsplads:

Vi er et ganske særligt it-systemhus. Som Skandinaviens førende leverandør af forretningsløsninger til turistvirksomheder, designer vi skræddersyede, branchespecifikke it-løsninger indenfor booking, adgangskontrol, forbrugsmåling, billettering, betaling, selvbetjeningsløsninger og web- og mobilapplikationer. Løsninger, der anvendes af de mest ambitiøse campingpladser, ferieresorts, marinaer, svømmehaller og attraktioner – og deres gæster.

Vi er en velkonsolideret, familieejet virksomhed med 30 år på bagen og vi er 30 mand stærk. Markedsførende i Skandinavien og stærkt positioneret i Nordeuropa servicerer vi hver dag flere end 600 succesfulde turistvirksomheder.

Du vil indgå i et dynamisk og innovativt supportteam i et uformelt, åbent arbejdsmiljø.
CompuSoft er organiseret med en flad og team-baseret struktur, hvor du har mulighed for at få indflydelse på din arbejdsdag.


Ansøg allerede i dag
Vi glæder os til at høre fra dig. Venligst send din ansøgning til job@compusoft.dk med detaljeret redegørelse for dine it kundskaber samt uddannelsesmæssige baggrund.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte supportchef Per Lundstrøm på telefon 6318 6318.




CompuSoft add ons:
  • Vi tilbyder et fuldtidsjob med ansættelseskontrakt, god løn og mulighed for videreuddannelse.
  • Mobilordning + bærbar PC. Pensionsordning og sundhedsforsikring.
  • Sociale aktiviteter året rundt inkl. fredagsbar.
  • Mulighed for gå-ture i arbejdstiden.
  • Frokostordning + mellemmåltidsordning samt frugt og kaffe m.m.
  • Moderne, åbne kontorlandskaber.
  • Uformel omgangstone.
  • En sund og solid virksomhed i vækst med gode karrieremuligheder.
  • Nemt tilgængelig med adresse i Søndersø tæt på Odense og E20 motorvejen.

Ansættelsesprocessen og opklarende spørgsmål: Ansøgningsfristen er blot vejledende - vi ser frem til din ansøgning hurtigst muligt. Vi tager løbende kandidater til samtale. Vi forbeholder os ret til ikke at sende afslag til åbenlyst irrelevante ansøgninger.
 

 

   

AAA
Microsoft Partner Silver Desktop
HP Partner Program