Sådan benytter du vores support



Kontakt os i god tid
Har du opgaver der skal løses før en given deadline, er det vigtigt, at du kontakter os i god tid. Via HelpDesken har du også mulighed for at reservere tid hos konsulenterne, så du sikrer dig en tid, der passer dig. Det er især vigtigt, når du indgår aftaler med andre leverandører, som involverer support fra os. Det er nemt at kontakte os: Opret en case via HelpDesk systemet, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

SÅDAN SØRGER DU FOR AT DINE VIGTIGSTE CASES BLIVER BEHANDLET HURTIGST MULIGT

 
1. ANGIV PRIORITERING
 
Når du har mere end én case, kan du angive hvilken rækkefølge du ønsker dine cases behandlet i. Under normale omstændigheder bliver dine cases supporteret i denne rækkefølge.  
 
Det er nemt at angive prioritering når du opretter en case - og du kan nemt ændre det igen.
 
2. ANGIV ALVORLIGHED
 
Udover prioriteringen kan det være nødvendigt at angive typen eller vigtigheden af en case. Dette hjælper supporterne med at behandle de mest akutte cases først. Denne klassificering er uafhængig af din angivne prioritering. 
 
Angiv alvorlighed ud fra 6 parametre:
  1. Spørgsmål til systemet / du ønsker vejledning.
  2. Fejl i dit system.
  3. Ny feature - ønsker og idéer.
  4. System nede på alle computere. Du ønsker casen behandlet af første ledige supporter.
  5. System delvist nede - eller kan kun betjenes fra nogle computere. Du ønsker casen behandlet snarest muligt.
  6. Brug point - din case behandles straks af første ledige supporter. Der trækkes point for sagsbehandlingen på samme måde, som når du benytter CompuSoft døgnvagt. Kan benyttes til alle typer opgaver.
 
3. HUSK AT AFSLUTTE DIN CASE
 
Det er dig, der afgør, hvornår din case er færdigbehandlet. Derfor skal du selv afslutte din case i HelpDesken. Når en case står aktiv, bruger vi ressourcer på at tjekke for nye beskeder på casen, og vi udsender remindere til dig. Så snart du mener, at din case er komplet, er det vigtigt, at du afslutter den. På den måde kan vi hurtigere gå i gang med næste sag.


 
DU KAN ALTID RINGE TIL OS: SE HER HVORDAN DU BRUGER SUPPORTEN
 

Med CompuSoft abonnement har du adgang til CompuSoft HelpDesk og døgnsupport. Se her hvordan du bruger supporten:


Årsag Sådan gør du

Du har spørgsmål til CompuSoft systemet, f.eks. om funktioner, generel brug af systemet, udskrifter m.v.
 

Opret en case i HelpDesken. Vi bestræber os på at besvare dit spørgsmål så hurtigt som muligt indenfor vores åbningstid.  Bemærk venligst, at spørgsmål til HelpDesken ikke besvares akut. 
 

Kundebetjening er umulig, og du har akut behov for support.
 

A: Inden for CompuSofts åbningstid:
Ring til support på telefonnr. 6318 6318.

B: Uden for CompuSofts åbningstid:
Ring til døgnsupport på telefonnr. 6318 6363.
Bemærk, se særlige vilkår herfor *

 

Uanset årsag ønsker du akut assistance.
 

Ring til døgnsupport på telefonnr. 6318 6363. Her har du mulighed for at modtage akut assistance ugens syv dage - døgnet rundt.
Bemærk, se særlige vilkår herfor *

 


*   Bemærk, der gælder særlige vilkår når du benytter CompuSoft døgnsupport: 
Opkald til døgnsupporten kræver pinkode og CompuSoft points.
Du finder din pinkode øverst i HelpDesken, og her kan du også tilkøbe point. 
Husk at printe din personlige pinkode ud på papir, så du altid har adgang til den, også i tilfælde hvor systemet ikke virker eller internettet er nede.
Opkald til CompuSoft 24/7 Support faktureres pr. påbegyndt 15 minutter i henhold til gældende prisliste.

 


 
UDSKRIV DIN PERSONLIGE PINKODE SØRG FOR AT HAVE POINT PÅ DIN KONTO
 
Når du tilgår HelpDesken direkte fra bookingsystemet, kender systemet allerede dine login-oplysninger. Men hvis din arbejdscomputer ikke fungerer, og du skal tilgå HelpDesken fra en anden enhed, skal du selv oplyse pinkode, og så er det vigtigt, at du har noteret dig din personlige pinkode. Husk også at sikre dig at der er point på din konto, så du nemt kan modtage akut assistance hvis du skulle få brug for det.  


Reservér tid til dine projekter hos vores konsulenter


Hvis du har projekter, der skal løses før en given deadline, anbefaler vi, at du kontakter os i god tid.
Har du allerede et CompuSoft abonnement kan du via CompuSoft HelpDesk reservere tid hos vores konsulenter, så du sikrer dig en tid, der passer dig.
Det er især vigtigt, når du indgår aftaler med andre leverandører, som involverer support fra os, eller hvis du har udviklingsprojekter, der skal være klar til en bestemt dato.
Det er nemt at kontakte os: Ring til os på telefonnr. +45 6318 6318 eller opret en sag via HelpDesk-systemet, så vender vi tilbage hurtigst muligt.



 

Skræddersyet HelpDesk-system


CompuSoft har udviklet vores helt eget HelpDesk-system til vores kunder. Systemet giver dig som CompuSoft kunde en række fordele:

1. Du kan registrere spørgsmål og opgaver til CompuSoft Supportteam når du vil - uden ventetid i telefonen.

2. Du har til hver en tid adgang til igangværende opgaver samt til tidligere besvarelser.

3. Alt er samlet på ét sted, og HelpDesk systemet tilgås direkte fra dit bookingsystem eller via http://helpdesk.compusoft.dk. 

4. Har du behov for at ringe til os, finder vi lynhurtigt din sag frem, når du oplyser dit casenummer, og du opnår en hurtig ekspedition.

Før du kontakter CompuSoft Support, kan du via CompuSoft HelpDesk system med fordel undersøge, om du er ramt af generelle driftsforstyrrelser eller af en kendt fejl. 

 


AAA
Microsoft Partner Silver Desktop
HP Partner Program