cSight - digitale fri/optaget LED skilte



 
Ny teknologi til lystbådehavne:
 
cSight - et intelligent lysskilt, der automatisk opkræver havnebetaling, eliminerer havnefogedens manuelle kontrol samt giver mulighed for en højere belægningsgrad i havnen.

 
CompuSoft præsenterer de første intelligente fri/optaget LED lysskilte, hvis funktionalitet og brugervenlighed rækker langt ud over hidtil kendte betalingsmetoder. cSight er udviklet og designet med det formål, at gøre modtagelsen af sejlere endnu mere elegant, samt at eliminere en hel række af tidskrævende rutineopgaver for havnefogeden.

cSight features:

  • Slut med manuel "skiltevending" og traditionelle havnemærkater.
  • Digital auto-signalering af rød/grøn, pladsnr. og ikoner for f.eks. "havnepenge betalt"/"havnepenge ikke betalt" m.m.
  • Automatisk båddetektering vha. præcis ultralydssensor.
  • cSight opkræver automatisk havnebetaling via det dynamiske LED skilt, når sejleren lægger til.
  • Sejleren betaler havnepenge online på sin smartphone (Android og iOS), og cSight bekræfter digitalt.
  • Eliminerer havnefogedens manuelle kontrol af havnebetalinger - cSight signalerer automatisk manglende havnebetaling.
  • Skiltet betjenes online af sejlere og havnefoged.
  • Fastliggere melder nemt bådpladser midlertidigt fri, hvilket giver en højere belægningsgrad af bådpladserne.
  • Perfekt overblik til havnefogeden over betalte, frie/optagede bådpladser direkte i CompuMarina.
Dette er blot nogle af fordelene ved at anvende cSight i din havn.

Sådan virker cSight
cSight erstatter traditionelle fri/optaget skilte, og monteres direkte på broerne. Der kræves kun 24V DC strømtilslutning. cSight bør monteres i midten af bådpladserne.
 
cSight kan konfigureres på mange måder. Hér er et typisk scenarie:

1)
Gæstesejleren ankommer til havnen og finder en ledig bådplads med et grønt cSight havneskilt.
 
2)
cSight opdager, når båden er lagt til og adviserer gæsten om, at der skal betales havnepenge og hvordan. Adviseringen foregår ved visning af en tekst i cSights display. Skilteteksten kan konfigureres på mange måder: Måske ønsker man at vise prisen for pladsen, eller måske ønsker man at vise hvor længe pladsen er ledig, osv. Displayet henviser til cSight onlinebetaling. 

3)
Gæstesejleren betaler havnepenge direkte på cSight betalingshjemmeside via sin smartphone. 

4)
Alternativt kan betalingen også gennemføres ved hjælp af:
  • Ved hjælp af MobilePay.
  • På en CompuSoft betalingsautomat.
  • Direkte på havnekontoret.
5)
cSight bekræfter betalingen til gæstesejleren (og evt. havnefogeden). cSight signalerer herefter automatisk rødt/betalt/optaget.
 
Havnefogeden kan altid se ledighed og betalingsstatus online, ligesom at han kan administrere alle havnens cSight skilte online. I tilfælde af at en sejler ikke har betalt inden for et givent tidsrum, notificeres havnefogeden automatisk, f.eks. på sms, e-mail, smartphone-notifikation eller hvordan havnefogeden ønsker det. cSight vil desuden gentage betalingspåmindelsen til sejleren indtil betalingen er gennemført. cSight bruger både tekst, farver og ikoner til adviseringer (og evt. lyd hvis det ønskes). 
 
Hvis havnen har CompuMarina bookingsystem er der yderligere fordele. F.eks.:
  • Fastliggere kan betjene cSight online – uanset om han er hjemme eller ude at sejle. F.eks. let skifte mellem ”ledig” og ”optaget” uden at involvere havnefogeden.
  • Gæstesejlere kan booke online og cSight skiltene skifter automatisk fra ”ledig” til ”optaget”.
 
Nem havnebetaling via smartphone.
Gæstesejlerne kan nemt betale havnepenge online på sin smartphone (Android og iOS), på CompuSoft selvbetjeningsterminal eller på havnekontoret, alt efter hvilken betalingsmetode der foretrækkes.

Opnå endnu flere fordele i kombination med CompuMarina havnesystem.
I kombination med CompuMarina havnesystem og onlinebooking opnår havnen endnu flere fordele. Når en bådplads eksempelvis bookes online, vil det digitale LED skilt reagere med et signalfarveskift, så andre sejlere nemt ser, at pladsen er booket. Den præcise ultralydssensor detekterer automatisk båden, så snart gæsten lægger til.


Lysskiltet betjenes online
cSight lysskiltet betjenes online, og således er det nemt for både havnefogeder og ejere af bådpladser, at ændre og opdatere bådpladsens
 tilgængelighedDet er kun fantasien, der sætter grænser for al det dynamiske indhold, som skiltene skal demonstrere i netop din havn.

Gæsten ser ét samlet regnskab på sin smartphone vedr. opholdet i havnen.
Hvis din havn benytter CompuSofts el- og vandstandere og adgangskontrol til servicebygninger, kan både forbrug og havnebetaling registreres på samme kundekonto. Hermed slipper man for ekstra afregninger for strømforbug og brug af faciliteter.  Gæsten kan tilgå cSight kontrolpanelet og løbende se sin konto, og indbetale til kontoen online. Det hele foregår så nemt og elegant for gæsten som muligt.

Fungerer også uden bookingsystemet – for gæster og fastliggere.

Gæsten behøver ikke at booke en bådplads for at lægge til ved et af disse lysskilte. Hvis pladsen er ledig, vil skiltet enten signalere grønt eller være slukket for at spare strøm – helt efter dine ønsker – og enhver sejlende kan lægge til på pladsen. Lysskiltet registrerer, når en båd har lagt til på bådpladsen og vil signalere, at der skal betales havnepenge. Når der er betalt havnepenge, kvitterer cSight ved vise et symbol på displayet.
 
Slut med fejlagtig optaget-skiltning,
opnå en højere belægningsgrad på havnens bådpladser.

Slut med forkert skiltning på de midlertidigt frie bådpladser. Havnens fastliggere vil opleve store fordele med det intelligente lysskilt. Når fastliggeren eksempelvis sejler på tur og midlertidigt forlader sin bådplads, kan man nemt online via sin smartphone fortælle skiltet, hvornår man forventer at vende tilbage. Fastliggeren kan styre hvilken tilstand skiltet skal vise for bådpladsen: Det kan være en signalfarve som rød, grøn eller en anden farve, et symbol eller f.eks. en timer, der viser eventuelle tilkomne gæstesejlere, hvornår fastliggeren vender hjem. Udover at fastliggeren ikke længere skal bekymre sig om, hvorvidt ens bådplads er fri, når man vender hjem fra tur, slipper havnefogeden også for det rutinemæssige arbejde at vende skilte for fastliggere. For gæstesejleren er det en kæmpe fordel, at det er nemt at overskue hvor han kan lægge til  - og hvor længe.


 


 

Præcise ultralydssensorer, LED displays og trådløs kommunikation revolutionerer havnebetaling.


cSight monteres direkte på havnebroens bådpladser og signalerer fri/optaget, pladsnr., symboler, timere m.m. Ankomne både detekteres automatisk af cSight, som signalerer til den ankomne sejler, hvordan der betales havnepenge. Sejleren kan nemt betale online via sin smartphone eller på CompuSoft selvbetjeningsautomat eller på havnekontoret - alt efter hvad sejleren foretrækker. Hvis det sker, at sejleren ikke betaler havnepenge inden for et særligt tidsrum, notificeres havnefogeden automatisk. Når fastliggeren midlertidigt forlader sin bådplads, kan han nemt online melde bådpladsen fri. Slut med manuel kontrol af havnebetalinger. Slut med traditionelle havnemærkater på bådene. Og slut med at frie bådpladser står med forkert skiltning.

Læs om indvidelsen af Nyhavn2, Danmarks første selvbetjente lystbådehavn

Fremtidens havnebetaling med cPay
I tilknytning til cSigth lanceres cPay - et online betalingssite til alle havnens brugere.

  • Gæstesejlere kan nemt betale og booke pladser, samt tilkøbe services som strøm/vand, wifi, adgangs til servicefaciliteter.
  • Fastliggere kan administrere bådpladsens cSight, f.eks. melde bådpladsen midlertidig ledig, se forbrugsstatistikker, betale bådplads, og mange andre funktioner.
  • Havnens personale får det samlede overblik over betalinger, forbrug, havnens belægningsgrad, kundeopslag og kundekontakt, cSight Master kontrolpanel.








   







Skiltets front er præget af et 8,5” krystalklart LED-panel, der kan vise både signalfarver, mønstre, pladsnumre, animationer og ikoner efter eget valg. I daglig brug vil signalfarverne erstatte det traditionelle vendbare skilt.

Lysskiltet ses tydeligt selv på højlys dag, og lysstyrken reguleres automatisk i forhold til det omgivende lys. Havnefogeden kan også manuelt indstille lysstyrken efter eget behov.

Al teknikken er indkapslet i et enkelt og robust formstøbt kabinet, udtænkt til at operere i al slags miljø og vejr, og genbruger den mangeårige erfaring CompuSoft har med udvikling af stærke og intuitive produkter til lystbådehavne.

Lysskiltet er udstyret med en avanceret, ultrapræcis ultralydssensor, der kan detektere når en båd lægger til ved bådpladsen. Ved hjælp af sofistikerede algoritmer i CompuMarina havnesystem, leveres detaljeret overblik til havnefogden over havnens belægning af både og status på betaling af havnepenge for de enkelte bådpladser.

Kommer snart: En natvenlig vejviser til gæstesejlere

For de gæstesejlere, der booker bådplads forud for sin ankomst, gør cSight det ekstra nemt at lokalisere, hvor i havnen bådpladsen ligger. Når sejleren installerer den tilhørende cSight app (kommer snart) på sin Android eller iOS enhed, kan sejleren få GPS information om bådpladsens placering. Ydermere, når sejleren ankommer til havnen og nærmer sig bådpladsen, sender cSight app'en data til lysskiltet om, at sejleren er i nærheden, og skiltet vil vha. lys udsende signal til sejleren, så han nemt kan finde bådpladsen. Dette er især en stor hjælp for sejlere, der ankommer sent om aftenen.


_   _   _   _   _   _   _   _   _   _   _   _

Yderligere beskrivelse:


Nem montering

Lyskiltene implementerer en type trådløs teknologi der kaldes for ”mesh networking” eller ”smart grid”. Alle lysskilte er trådløst forbundet til hinanden og producerer dermed et robust, langdistance, isoleret netværk, der kræver minimalt trådløst udstyr. Det giver dig fri mulighed for at placere og montere lysskiltene som det passer dig bedst. Forsyningsspænding: 24Vdc.

Herudover kræves en startpakke bestående af hovedantenne og softwarepakke.

Lavt strømforbrug
cSight skiltene benytter LED-teknologi, og er derfor yderst energibesparende. Ved normal brug forbruger cSight 3-8 W. Det er det samme strømforbrug som en helt almindelig LED-pære til husholdning. Takket være den nyeste LED-teknologi er cSight i stand til at producere et kraftigt lys, der kan ses tydeligt selv i fuld solskin. Lysstyrken kan naturligvis justeres manuelt efter behov, og cSight vil per automatik selv regulere lysstyrken i løbet af dagen i forhold til døgnets solcyklus. 

Når der ligger en båd på en cSight-plads, og denne er betalt, vil cSight-skiltet slukke. Det sparer både på strømforbruget og sørger for at sejlere ikke føler sig generet af lyset. Når solen går ned, skruer cSight automatisk ned på den laveste lysstyrke, og hvis din havn ønsker det, kan cSight også slukke helt om natten. Konfigurationen af cSight er super fleksibel, så skiltet kan imødekomme din havns lokale forhold. 

En gennemsnitlig beregning viser, at et cSight-skilt ikke forbruger mere end ca. 0,98 kWh om året.*

 
Specifikationer (vejledende)
Strømforbrug: Typisk 3-8W. Max18W. Min 0,5W.
Gennemsnitligt effektforbrug: 0,98 kWh pr. år.*
Dimensioner (b x h x d): 285 mm x 135 mm x 51 mm.
Vægt: ca. 733 g eksl. forskruning, kabel og beslag
Skilt: Højintenst LED-panel med 512 RGB dioder.

 

Integration til MobilePay

Med MobilePay integration kan din forretning understøtte MobilePay betalingsmulighed.
Læs mere her.


*Baseret på en beregning, hvor cSight er tændt i 4 timer om dagen, 7 dage om ugen, 7 måned om året fra marts til september ved normal lysstyrke.  

AAA
Microsoft Partner Silver Desktop
HP Partner Program